Angrebet indledes – Besættelsen af Fyn og Sjælland

Kl. 4.00 ringede den tyske ambassadør i Danmark, Renthe-Fink, til den danske udenrigsminister Munch og anmode om et møde med ham med det samme. Da de mødtes 20 minutter senere, blev Munch informeret om at tyske tropper i det øjeblik var på vej ind i Danmark for at beskytte landet.

Begrundelsen for angrebet, var at beskytte landet fra et fransk-engelsk angreb på Danmark. Han forlangte at al modstand skulle ophøre med det samme, og at de danske myndigheder skulle sætte sig i forbindelse med de tyske tropper. Hvis disse krav ikke blev opfyldt, ville det tyske luftvåben bombardere København.

På dette tidspunkt var angrebet allerede indledt. Kl. 4.15 var tyske tropper landsat flere steder. I Gedser var en bataljon af det 305. Infanteriregiment gået i land med færgen og rykkede nordpå.

Tyske faldskærmstropper havde erobret Storestømsbroen og fæstningen Masnesø. På samme tid gik tyske tropper i land ved Nyborg, og størsteparten af den 198. Infanteridivision landede i Korsør for at sikre forbindelsen imellem Fyn og Sjælland.

Kl. 4.20 lagde det tyske skib Hansestadt Danzig til ved Københavns havn, og en bataljon fra det 308. Regiment gik i land. Den danske garnision blev fuldstændigt overrumplet og uden kamp besatte tyskerne Citadellet og rykkede frem imod Amalienborg hvor kongen befandt sig. Men nu var Den Kongelige Livgarde blevet alarmeret og forstærkninger var på vej til slottet. Da tyskerne ankom brød kampen ud.

En dansk soldat blev såret, men det tyske angreb blev stoppet. På samme tid, inde på slottet, diskuterede Kongen og hans ministre og den danske øverstbefalende, General Prior, situationen. Tyske bombemaskiner var i mellemtiden ankommet og cirklede over byen for at understrege ambassadørens trussel. Alle undtagen Prior, som ønskede at fortsætte kampen, var enige om, at en fortsættelse af kampen var umulig, og den eneste løsning var at overgive sig. En budbringer blev sendt til den tyske ambassadør med det danske svar.

Ødelæggelsen af de danske luftforsvarsstyrker

Alle det danske luftforsvarsenheder, undtagen Hærens Flyvekorps, var stationeret på Værløse flyveplads, og i løbet af nogle få minutter var det udslettet. Kl. 5.45 angreb to eskadriller Messerschmidt Me 110 fra I/ZG 1 Værløse flyveplads.

Kommandøren for I/ZG1 Wolfgang Falck fortæller

Jeg kunne se vores mål, flyvepladsen i udkanten af København. På banen nedenunder var 10 gamle Fokker rekognoseringsmaskiner og omkring 2 dusin Fokker D-21 jagere stillet op i morgensolen, og de så alle ud til at være ved at varme op. Hvis de kom i luften, ville vi få nok at gøre. Luftkamp med en D-21 i lav højde ville ikke være en let sag. Lige da, opdagede jeg at en af rekognoserings-maskinerne lettede. Imens jeg gik efter Fokkeren, nu omkring 100 meter oppe i luften, begyndte de andre at beskyde jagerne der bevægede sig rundt, imens antiluftskytset åbnede ild imod os. Jeg åbnede ild med begge maskinkanoner og maskingeværer. Der gik ild i rekognoseringsmaskinen og den faldt til jorden, imens jeg trak op. Jeg drejede rundt og så ild og røg der sted op fra de brændende fly på jorden.”

Rekonoseringsmaskinen der blev skudt ned, skulle havde udført en rekognoseringsflyvning over Sønderjylland. Besætningen, C.F. Brodersen og V. Godtfredsen blev begge dræbt.

På trods af kraftig luftværnsild blev 11 maskiner ødelagt og 14 svært beskadiget og dermed var størstedelen af de danske luftforsvarsstyrker udslettet.

Kampene i Jylland

Den østlige del af Jylland

Kl. 4.15 krydsede den tyske hær på fire steder, ved Sæd, Rens, Padborg og Kruså, den danske grænse i Jylland. På samme tid landsatte den tyske flåde tropper ved Lillebælt, og det betød at tropperne der kæmpede ved grænsen allerede fra starten var delvist afskåret.

Lundtoftebjerg

Det første sammenstød foregik nord for Lundtoftbjerg kl. 4.50, hvor en deling var gået i stilling på begge sider af vejen med to 20mm kanoner og et let maskingevær. Tyskerne åbnede ild imod delingen, som besvarede ilden og ødelagde to pansrede køretøjer og tre motorcykler. Tyskerne forsøgte nu at omgå den danske styrke ved at sende kampvogne og infanteri frem på begge sider af vejen. En dansk soldat blev såret, før delingen blev tvunget til at trække sig tilbage nordpå, kort før de blev omringet. Ved Bjergskov blev de indhentet af tyskerne. En soldat, B.C. Poulsen, blev dræbt, da han med et maskingevær forsøgte at stoppe den tyske fremrykning. Flere andre blev taget til fange.

Hokkerup

Ved Hokkerup, øst for Lundtoftbjerg, var en anden vejspærring sat op og forsvaret af en deling på 34 mand. Kl. 5.30 nærmede tyskerne sig med motorcykler og 15 panservogne. På kort afstand åbnede forsvarerne ild, og tre pansrede køretøjer blev ødelagt. Tyskerne trak sig tilbage og satte en 37 mm kanon op 300 meter væk. Den nåede kun at affyre et skud, før den også blev ramt og sat ud af spillet. Men angriberne bevægede sig nu uden om den danske stilling, og tvang dem til at overgive sig.

Bjergskov

Yderligere nordpå, ved Bjergskov, forsøgte en dansk deling at stoppe den tyske fremrykning ved at opsætte en vejspærring, forsvaret af to 20 mm maskinkanoner opstillet i skoven. Men tyskerne skubbede simpelthen vejspærringen til side og åbnede ild. Den forreste kanon besvarede ilden, indtil en tank kørte over den. Da skytten forsøgte at søge tilflugt i skoven, blev han dræbt af et tysk fly der beskød vejen. Den anden kanon fik en funktionsfejl, og da tyskerne omringede skoven, gav danskerne op.

Den centrale del af Jylland

Bredevad

I den centrale del af Jylland, ved det vigtige vejkryds ved Bredevad 10 km nord for grænsen, ankom tyske og danske soldater på samme tid. Den danske styrke bestod kun af halvanden deling med en kanon, og der var ikke tid til at forberede et forsvar. Efter at havde ignoreret et dansk advarselsskud, fortsatte tyskerne deres fremrykning. Danskerne åbnede ild og føreren af den forreste panservogn blev dræbt, og køretøjet blokerede vejen.

Men kanonbesætningen lå nu under en kraftig beskydning og 2 mænd blev sårede. På trods af dette, blev to panservogne ødelagt. En af dem var ramt af fem granater og tyskerne trak sig tilbage. På dette tidspunkt var fire mand fra kanonbesætningen blevet dræbt eller såret og kommandøren, Kaptajn Bartholdy, gav ordre til at trække sig tilbage. Men netop da de var i færd med dette ankom en tysk styrke fra øst, og styrken havde ikke andet valg end at overgive sig.

Aabenraa og Haderslev

Ved Søgårdlejren blev der kl. 6.30 givet ordre til at trække sig tilbage til Vejle, hvor Jydske Division forberedte en forsvarslinie. Ved Aabenraa udspandt der sig en kort kamp, da en deling dækkede tilbagetrækningen imod Haderslev og Vejle. En tank blev beskadiget, men danskerne passerede igennem Aabenraa uden tab, og ankom til Haderslev kl. 7.35 tæt fulgt af tyske kampvogne. Imens tropperne fra grænsen fortsatte nord imod Vejle, forberedte garnisonen i Haderslev sig på at stoppe tyskerne.

Garnisonen, som bestod af omkring 225 mand fra den 3. bataljon af det 2. regiment, satte en forsvarslinie op syd og vest for byen, og en sidste forsvarslinie blev forberedt ved kasernen. En 37 mm kanon blev sat op ved hjørnet af vejen der førte ind i Haderslev, og længere nede af vejen blev to 20 mm maskinkanoner placeret bag en række tipvogne. Imod denne lille styrke kom en fuld tysk division støttet af kampvogne! Kort tid efter at de var på plads, dukkede de første kampvogne op.

Kanonbesætningen åbnede med det samme ild imod de fremrykkende kampvogne, som besvarede ilden og ramte Kornet Vesterby som ledede skydningen. Den resterende besætning fortsatte skydningen og beskadigede alle tre kampvogne. På dette tidspunkt var de tyske motorcyklister gået i stilling og begyndte at beskyde danskerne med maskingeværer. En efter en blev de danske skytter ramt, og da ilden endelig stoppede, var hele besætningen sårede. Vesterby og Hans Christian Hansen døde senere af deres sår.

Tyskerne fortsatte frem imod tipvognene, men blev stoppet af ild fra de to danske 20 mm maskinkanoner. En voldsom ild blev rettet mod forsvarene og en af danskerne, Oluf Arthur Hansen, blev dræbt af et skud i hovedet. Men tyskerne var ikke i stand til at rykke videre frem. Kampen fortsatte i endnu 10 minutter, indtil ordren fra København om at nedlægge våbnene kom – til stor bitterhed for de soldater der havde stoppet den tyske fremrykning.

Men ordren var ikke blevet modtaget af garnisonen inde i Haderslev, og da Tyskerne ankom, blev de mødt af skydning fra den danske styrke på kasernen. En motorcyklist blev dræbt, og to kampvogne mistede deres larvefødder. To danske soldater blev dræbt inde på kasernen. Adskillige civile blev fanget i krydsilden, og tre blev dræbt, før kampene endelig stoppede.

Vestlige del af Jylland

Tønder

Kl. 4.10 blev de tyske styrker set ved grænsen og Tønders garnison blev alarmeret. Kort tid efter ankom tyskerne til kasernen, men det lykkedes i sidste øjeblik for garnisonen at slippe ud af Tønder. To gange optog Tønder garnisonen kampen med tyskerne om morgenen d. 9 april.

Abild og Sølsted

Ved Abild og Sølsted kom de i kamp med det forfølgende 11. Motoriserede Regiment. Ved Abild blev to tyske panservogne ødelagt af en enkelt 20 mm maskinkanon, før danskerne blev tvunget til at trække sig tilbage. Ved Sølsted var en dansk antitank enhed gået i stilling med en 20 mm maskinkanon, og da de første tyske køretøjer kom indenfor skudvidde, åbnede de ild. Den første panservogn blev ramt og kørte i grøften. Det næste fortsatte fremad, men blev også ramt og trak sig tilbage. Den blev ramt flere gange, men var stadigvæk i stand til at besvare den danske ild.

Tyskerne sendte nu kompagnier ud på begge sider af vejen for at omgå den danske deling, men den danske ild var så kraftig, at de ikke kunne komme nærmere. Et senere forsøg mislykkedes også.

På dette tidspunkt anmodede den tyske regimentskommandør om støtte, og kort efter dukkede tre Henschel Hs 126 maskiner op, og beskød og bombede den danske styrke. Beskydningen blev nu så kraftig, at den danske chef beordrede hans soldater til at trække sig tilbage til Bredebro. Vejen var nu åben for tyskerne, men en dansk styrke på mindre end 50 mand havde til den tyske kommandørs bekymring, opholdt det 11. motoriserede regiment i næsten en time. Da soldaterne fra Tønder garnisonen ankom til Bredebro, var kampen over. Danmark havde overgivet sig.

Kompaniet der slap bort

En dansk officer nægtede at acceptere ordren til overgivelse. Chefen for det 4. Regiment i Roskilde, Bennike, var overbevist om at regeringen havde handlet under trusler, og at tyskerne også havde angrebet Sverige. Så han besluttede sig for at forsøge at undslippe til Sverige med sine mænd, for at fortsætte kampen der.

Med København besat og den 198. Infanteri Division under frem-rykning fra vest og syd, var den eneste flugtrute stadig åben, færgeforbindelsen fra Helsingør der stadig sejlede til normal tid kl. 10. På nøjagtig det tidspunkt marcherede det 1. Kompagni af den 11. bataljon ind på færgelejet med bataljonsstandarten flyvende. Forrest marcherede Bennike med en hånd på hans pistol, klar til at bruge den hvis nogen forsøgte at stoppe dem.

Da de nåede færgelejet drejede kolonnen til venstre og marcherede ombord, imens de skubbede de forbløffede toldere til side. Bennike beordrede kaptajnen til at sejle med det samme. Han adlød og en time senere gik de i land i Sverige. Til deres overraskelse viste det sig, at Sverige ikke var i krig.

Tabene

De danske tab var: 11 soldater, 3 grænsegendarmer og 2 luftpersonel blev dræbt. 20 soldater blev sårede og nogle enkelte civile dræbt eller såret.

De tyske tabtal har aldrig være offentliggjorte, men har sædvanligvis været angivet i ca. samme størrelsesorden som de danske. En genudgivelse af bogen “Soldaterne den 9. april 1940” fra 2010 af Kay Søren Nielsen angiver et tysk tabstal på 203 faldne. Disse tal er baseret på et DISA (Dansk Industri Syndikat A/S) notat, der angav et tysk tabstal på 203 faldne og sårede. DISA fabrikerede Madsen-maskingeværet, der i vid udstrækning blev brugt under kampene den 9. april, og har dermed haft en interesse i at overdrive de tyske tabstal.

En meget grundig undersøgelse af Oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen fra 2014 påviser ganske overbevisende, at DISA tallene er vildt overdrevne, og han konkluderer at de tyske tab var i størrelsesordenen 2-3 faldne og ca. 25-30 sårede. Undersøgelsen kan læses i Krigshistoriske Tidsskrift fra februar 2015.

Omkring 15 pansrede køretøjer og kampvogne og adskillige biler og motorcykler blev ødelagt eller beskadiget. Flere tyske fly blev ramt af antiluftsskytsild og en Heinkel He 111 bombemaskine blev skudt ned. To tyske soldater blev taget til fange af danske soldater i denne korte krig.

Begivenhederne der førte til den 9. april, har indtil i dag været omdiskuteret og vil sikkert blive diskuteret i mange år endnu. Men hvad der står fast er, at selv om de danske soldater var voldsomt i undertal, manglede træning og ingen tunge våben besad, så tog de kampen op, uden tøven og med stort mod og beslutsomhed. De egenskaber som de danske politikere manglede.