Boeing B-17 G, eller den “Flyvende Fæstning”, var en af den anden verdenskrigs vigtigste bombefly, og ryggraden i det amerikanske flyvevåben.
Hærens Flyvertropper købte i 1948 en B17 G (Stig Viking) af DDL der havde anvendt det som trafikfly. Prisen var på omkring 1/2 million kroner. Det fik navnet “Store Bjørn”
Efter en modificering, hvor der blev indstalleret 3 kameraer i næsepartiet og en ekstra 1400 liters benzintank i bomberummet, blev “Store Bjørn” brugt til luftfotografering af Grønland for Geodætisk Institut.
I 1955 blev det solgt til det franske Geodætiske Institut. Franskmændene forærede i 1971 flyet til USA, hvor det efter en årrække med restaureringer i dag kan ses på National Museum of the United States Air Force i Dayton, Ohio.
Boeing B17 G data
Fabrikat: | Boing Company |
Land: | USA |
Rolle: | Luftfotografering |
Bevæbning: | Ingen |
Dimensioner: | Længde: 23.12 m., Højde: 5.82 m., Spændvidde: 31.64 m. |
Vægt: | Tom: 16.493 kg, Lastet: 26.000 kg |
Motor: | Fire 1200 HK Wright Cyclone R-1820-97 |
Hastighed: | Marchhastighed: 310 km/t, Maxhastighed: 480 km/t |
Tophøjde: | 10.670 m. |
Rækkevidde: | 1800 km |
Besætning: | 10.670 m. |
I brug: | 1948-55 |