En flyvende Spitfire i Danmark?

Spitfiren står for mange som flyet over alle andre fly. Den kan opleves på forskellige air-shows, men ikke i danske farver på trods af, at det årene efter krigen var ryggraden i det danske flyvevåben. Men hvad skal der til for at få en dansk Spitfire på vingerne? Her kommer nogle bud.

af Alf Bluhme

Hvad skulle formålet dog være med det?

Jo, der er mange grunde til, at Danmark skulle kunne fremvise et flyvende eksemplar af Supermarine Spitfire. Dels som hyldest til de danskere, der gjorde tjeneste i RAF under krigen, dels for at mindes det første danske jagerfly efter krigen, dels fordi en Spitfire er flyet over alle fly, der tiltrækker folk til air-shows og enhver type event af historisk eller kulturel betydning. Flyet vil på fremragende vis kunne vise danske farver ved udvalgte air-shows i det nærmeste udland.

Er det muligt?

Ja. En Spitfire i flyvende tilstand koster på det åbne marked mellem 13 og 17 millioner kroner; der kan gå noget tid før en Mk IX (eller en Mk XVI, som er teknisk mage til) er til salg. Et sådan fly kan opmales i danske farver med kokarder og splitflag. Se eksempel på restaurering af Spitfire

De danske Spitfires
Imellem 1947 og 49 købte Danmark 38 stk. Spitfire Mk. IX samt 3 stk. Spitfire Mk. XI – en foto-rekognoscerings udgave. Spitfiren blev hovedsageligt anvendt ved uddannelsen af jager-piloter. De sidste udgik af dansk tjeneste i juni 1955.

Landsindsamling og sponsorer. Sidstnævnte må være til at finde blandt dels nationaltsindede virksomheder, dels virksomheder med tilknytning til militærindustrien og oliebranchen.Hvor skal pengene komme fra?

Hvem skal drive dette projekt?

En ny forening med tilknytning til KZ- og Veteranflyveklubben. Teknisk assistance må i opstartsfasen forventes at skulle indhentes fra England eller fra andre lande der har flyvende Spitfires (Norge, Holland). Kun piloter med over 1500 timer på halehjultyper kan i første omgang komme på tale som piloter på flyet.

Omskoling bør foregå i England og en fast stab på maximalt 2-3 piloter skal være til rådighed for flyets opvisninger. Samlet flyvetid hvert år må være i størrelsesordenen 20-30 timer om året (flere i første år). Færgeflyvninger og pilottræning vil udgøre hovedparten af dette. Flyet vises i luften ved 3-4 air-shows i Danmark, men vil være til rådighed for større 9. april eller 5. maj arrangementer.

Dansk spitfire (foto via Alf Bluhme)
Dansk spitfire (foto via Alf Bluhme)

Hvordan kommer man i gang?

Der nedsættes en økonomigruppe og en pressegruppe. Der skal samles et hold af folk med teknisk viden og tid til rådighed til på sigt at vedligeholde flyet. Der skal udpeges, af en kompetent komité, en gruppe på 6-8 piloter, hvorfra de nødvendige 2 piloter, der skal flyve flyet de første sæsoner, skal udtages. Piloter med både jagererfaring og 1500 flyvetimer i halehjulfly foretrækkes.

Hvor skal den stationeres?

Der hvor flyet kan komme under tag og hvor det er nemmest at samle det tekniske personale.

Læs mere:

De danske Spitfires