Kampen ved Slesvig den – “Preusserne kommer”

Efter deres nederlag ved Bov d. 9. april var den Slesvig-holstenske oprørshær opsat på hævn. Denne gang fik de hjælp af deres preussiske allierede, og dermed var den danske hær talmæssigt underlegen.

af Jesper Stenild

“Preusserne kommer!”

Det var påske morgen imellem kl. 9 og 10. Det meste af den danske hær var samlet til kirketjeneste da alarmen lød: “Preusserne kommer!” Den slesvig-holstenske hær, en preussisk gardedivision og en division af tyske rigstropper var stået tidligt op denne dag. I dagene før var de blevet samlet syd for floden “Sorgen”.

Imellem kl. 2 og kl. 4. havde de forladt deres lejr for at være klar til marchen kl. 6.30-7, og i morgentågen mødtes de nu i to store kolonner.

Den højre fløj (øst) kom fra Stentenmühle og bestod af den Preussiske Garde (5000 mand) med 10.000 tyske rigstropper i reserve. De tyske rigstropper deltog aldrig i selve kampen, men ved deres tilstedeværelse tvang de danskerne til at udkæmpe et meget defensivt præget slag.

Den venstre fløj (vest), kom fra Sorgbrück og bestod af en preussisk infanteribrigade (7.000 mand) med den slesvig-holstenske hær (6.000 mand) i reserve).

 

Tysk erindringsmedalje for kampen ved Slesvig. Bagside teksten var: "Til de tyske helte". Den blev lavet af private og solgt til de tyske soldater. Da man ikke kunne sælge flere til tyskerne, lavede man teksten om til: "Til de danske helte", og solgte dem til danskerne!
Tysk erindringsmedalje for kampen ved Slesvig. Bagsideteksten lød: “Til de tyske helte”. Den blev lavet af private og solgt til de tyske soldater. Da man ikke kunne sælge flere til tyskerne, lavede man teksten om til: “Til de danske helte”, og solgte dem til danskerne!
Den preussiske leder, General von Wrangel’s, plan, var at flytte hæren op til et punkt lige syd for Dannevirke, slå lejr der, og angribe den følgende dag. Men den Preussiske Garde på den højre fløj (som på det tidspunkt var et godt stykke foran den venstre fløj) ankom til samlingspunktet og mødte stort set ingen danskere.

Så kommandøren besluttede at gå imod Bustrup og Frederichsberg. Her, sydøst for Bustrup, blev de mødt af den danske avantgarde.

Danskerne var i undertal i forholdet 1,5:1 og måtte trække sig tilbage til to små bakker, Galgebjerg og Risbjerg. General von Wrangel, som fulgtes med den højre kolonne, beordrede lederen af den venstre fløj (General von Bonin) imod vest til Lille Dannevirke. Han fulgte ordren, men hans to forreste bataljoner havde allerede (uden hans viden) bevæget sig fremad alarmeret af kampen ved Bustrup.

Dansk modangreb

I mellemtiden havde General von Wrangel besluttet at angribe de to små bakker nord for Bustrup, så han beordrede von Bonin til at vende om, men ordren nåede kun det bagerste af Bonin kolonne. På det tidspunkt gik danskerne, med den 1. og 11. bataljon, til modangreb imod den venstre fløj af de tropper der angreb de små bakker foran Bustrup. De preussiske linier vaklede, da den bagerste del af Bonin’s kolonne, under Oberst Steimetz, angreb danskernes venstre flanke og sendte dem på flugt.

Hvil efter kampen ved Slesvig (H.C. Henneberg)Hvil efter kampen ved Slesvig (H.C. Henneberg)
Hvil efter kampen ved Slesvig (H.C. Henneberg)

Dette medførte en generel dansk tilbagetrækning til bakken Erdbeerenberg, og preusserne besatte Friedrichberg. Da Bonin nåede området syd for Lille Dannevirke, opdagede han pludselig, at næsten halvdelen af hans tropper manglede. På det tidspunkt fik han endelig ordre til at vende om, men da han stod overfor danske tropper, besluttede han at blive stående og modtog snart efter forstærkning af slesvig-holstenske tropper. Han angreb, og danskerne trak sig tilbage til Husby og senere til Skovby.

På den østlige fløj tog preusserne Erdbeerenberg, og hårde kampe udspandt sig omkring de kratbeklædte bakker og en gård (Kratbakkerne og Anettenhöhe). Danskerne fik samlet en styrke stor nok til at forsøge et modangreb. Men på dette kritiske øjeblik, troede chefen for Livgarden på Gottorp Slot fejlagtig, at han var blevet omgået og beordrede en tilbagetrækning fra slottet.

Han opdagede hurtig sin fejl, og slottet blev besat igen. Men værdifuld tid gik tabt, modangrebet blev afblæst og en generel, men ordnet, tilbagetrækning blev udført. Dagen tilhørte preusserne og slesvig-holstenerne.

Men næsten hele den danske hær havde kæmpet den påskedag, og vigtigst af alt for danskerne, så var hæren intakt, og moralen stadig høj. Tropperne vidste, at de havde stået overfor preusserne og en talmæssig overlegen fjende, givet dem en hård kamp, og gjort deres pligt.

Faktaboks - Tabene
Slesvig-Holsten og Preussen: Døde: 41 Sårede: 366 Tilfangetagne: Total: 461

Danmark: Døde: 170 Sårede: 463 Tilfangetagne: 258 Total: 891

Læs mere:

Otto Vaupel: Kampen for Soenderjylland 1848 – 50 (1 – 3). 1866-68.
Frits Holst and Axel Larsen: Felttogene i vore første frihedsaar. 1888
N. P. Jensen. Kampen om Soenderjylland (1-4). 1913 – 16.