Peter Vilkens – en gammel kriger

Hædret og mindet for 15 Felttog og 7 Saar i fransk Tjeneste død 1867. Sådan står der på en gravsten på Trige kirkegård. Men hvem var han denne gamle kriger der gik så meget igennem?

af Jytte Buhl

En og anden har måske undret sig over, hvem den Peter Vilkens, der har fået en vej opkaldt efter sig i Trige, egentlig var – eller stået og funderet lidt over en gravsten på Trige Kirkegård med indskriften:

Peter Vilkens
hædret og mindet
for 15 Felttog
og 7 Saar
i fransk Tjeneste
død 1867

I 1858 har han selv berettet til Aarhuus Stiftstidende om sit livs vigtigste begivenheder. Han blev født i Kiel som søn af en bomuldsfabrikant 1780. 18 år gammel blev han indrulleret i Düsseldorf og sendt til Mantua til 5. Halvbrigade Dragoner, der sendtes til Alexandria.

Vilkens grav på Trige kirkegård
Vilkens grav på Trige kirkegård

Under urolighederne i Cairo i 1800 blev han såret og sendt til Jaffa; i øvrigt forblev han i Egypten lige til felttogets slutning. Efter tilbagekomsten til Frankrig deltog han i felttoget i Italien og slaget ved Marengo 14. juni 1800 … og således fortsætter opremsningen af felttog, slag og sår – og forfremmelser og medaljer – kulminerende i slaget ved Waterloo.

Peter Vilkens var ordonnansofficer, med rang af løjtnant, for marskal Ney. Under slaget kom han galoperende med en melding til kejseren, da hesten blev skudt væk under ham, men han fortsatte til fods og fik overbragt sin melding, hvorpå Napoleon smilende råbte til ham: “Lieutenant, vous êtes Capitaine!” – altså forfremmede ham til kaptajn på stedet.

Men ak, efter nederlaget opløstes hans regiment, han fik frataget papirer og æreslegionkors og hjemsendt. Hvordan og hvornår han så er kommet til Trige, fortæller han ikke noget om, blot skriver avisen, at han “i mere end 40 Aar har havt at kæmpe med trange Kaar, Sorger og Nød.”

Det antydes af flere forfattere – uden at det bliver dokumenteret – at han købte gård på Horsensegnen, men ikke rigtigt havde held med landbruget, måtte afstå gården og blive forvalter, hvilket han heller ikke duede til, og så endte han altså som husmand og daglejer i Trige, med en sabel og et billede af Napoleon som de eneste minder om sin glorværdige karriere.

I kirkebøger og folketællinger fra Trige Sogn i forrige århundrede kan vi finde de få spor, et menneskeliv nu afsætter disse steder. Vi kan se, at han 22.august 1824 bliver gift med Ane Kirstine Rasmusdatter, og at parret, lidt vel tidligt, får et barn, der imidlertid dør kort efter fødslen – i alt får de 7 børn, men heraf dør de 4 som spæde, og den eneste søn dør som 18-årig – så sorger har han haft at kæmpe med, som avisen skrev.

– Ganske vist var børnedødeligheden især blandt småkårsfolk væsentlig større dengang, og nok kan man lidt kynisk sige, at et tidligt dødt eller dødfødt barn i mange tilfælde var “en mund mindre at mætte”, for sådan har vilkårene faktisk været, at det kunne være et problem at brødføde en stor børneflok. Men alligevel har det da været en sorg at miste et barn.

En lidt lykkelig udgang får Peter Vilkens’ historie dog. En del af hans arbejde bestod i at gå ærinder til Århus for Triges bønder og under disse Århusture kom han i kontakt med latinskoleelever, der opdagede, at han kunne tale fransk. De fortalte deres lærer, adjunkt Schaldemose, om ham, og denne fattede interesse for Peter Vilkens.

Han har utvivlsomt stået bag den ansøgning, der blev fremsendt til de franske myndigheder om at tildele Peter Vilkens den af Napoleon III indstiftede St.Helena-medalje for veteraner fra Napoleonskrigene.

Peter Vilkens modtog medaljen i 1858, og desuden fik han en beskeden understøttelse fra “en kreds af danske borgere”. Den 27.7.1867 kunne man under “Bekjendtgjørelser” i Aarhuus Stiftstidende læse følgende:

Onsdagen den 24de ds. afgik ved Døden min inderlig elskede Mand, Peter Wilkens, forhen Officier i den franske Armee, Ridder af Æreslegionen og hædret med St.Helena-Medaillen, i sit 88de Aar. For den store Kjærlighed, som Mange have beviist imod den Afdøde, takkes herved hjerteligst.Trige, den 27de Juli 1867Ane Kirstine Wilkens, født RasmussenBegravelsen finder Sted Tirsdagen den 30te ds.

– Og hvilken begravelse! Det var næsten synd, at Peter Vilkens ikke selv oplevede den. Så godt som samtlige tjenestefri befalingsmænd fra 20. infanteribatallion var til stede. Pastor Jørgensen holdt en smuk tale, hvor han fremhævede det ædle og ærværdige i hans fremtræden og den sagtmodighed, hvormed han bar sin skæbne. Endelig blev Peter Vilkens’ kiste båret til graven af underofficerer fra 20. batallion.

Som årene gik, var der ikke mere slægt eller venner af Peter Vilkens i Trige, og gravstedet forfaldt. Men i 1966 blev det restaureret af organisationen Souvenir Francais, der har til opgave at værne om franske minder.

Trige Kirkegård 1.10.1966. Gårdejer Erling Jensen, Sognefoged Ejner Sørensen, Kontorchef Knud Sørensen, Generalmajor E. Wissum, Sognepræst M.P.Seedorff, Capitaine de frigate J.Dupuis ved højtideligheden efter restaureringen af Peter Vilkens’ gravsted.
Trige Kirkegård 1.10.1966. Gårdejer Erling Jensen, Sognefoged Ejner Sørensen, Kontorchef Knud Sørensen, Generalmajor E. Wissum, Sognepræst M.P.Seedorff, Capitaine de frigate J.Dupuis ved højtideligheden efter restaureringen af Peter Vilkens’ gravsted.

I Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv på Trige Bibliotek kan man læse mere om Peter Vilkens. Her er kopier af de gamle kirkebøger og folketællingslister og også kopier af avis- og tidsskriftartikler om Vilkens.

Arkivet ejer også et eksemplar af en roman om Peter Vilkens, en temmelig kulørt historie med dramatiske skildringer af de slag, han deltog i, og en meget romantisk kærlighedshistorie. Som kildemateriale til Peter Vilkens’ liv er den nok ikke helt troværdig, men den er bestemt mere underholdende end arkivalierne.

4. klasse besøger Peter Vilkens

Tre lærere fra Bakkegårdsskolen har dannet en lille “lokalafdeling” af Souvenir Francais. Hvert år i starten af november besøger de Bakkegårdsskolens 4. klasser og fortæller om den gamle krigers liv og levned. Og den 11/ 11 kl. 11 samles 4. klassernes elever om Peter Vilkens gravsted på Trige Kirkegård , hvor de lægger en buket blomster og hører historien igen.

Det er en tradition, der efterhånden har kørt i 8 – 9 år, fortæller Poul Løvschal, der er en af de tre lærere. Det er et stykke spændende lokalhistorie, og det vil vi gerne give videre til børnene. Han tilføjer, at alle interesserede er meget velkomne til at deltage i dette lille arrangement sammen med skolebørnene. Det kan måske være anledningen til at se det omtalte gravsted

Læs mere:

Aarhuus Stiftstidende 7.7.1858, 27.7.1867, 29.7.1867, 1.8.1867, 2.10.1966
Rasmus Nielsen: Fra det gamle Aarhus. 1902
Aarhus Stifts Aarbøger 1929 (H.E.E.Koch: Peter Heinrich Wilckens)
Albert Tvilum: Peter Wilckens. Roman. 1950
Krigshistorisk Tidsskrift 1996 (Otto Rasmussen: Peter Heinrich Wilckens)