En dansker i Verduns helvede

Af JG

Slaget ved Verdun varede 303 dage fra 21. februar til 18. december 1916 og var 1. Verdenskrigs længstvarende slag, og også et af de mest blodige; det kostede den tyske og franske hær et tab på op mod 800.000 døde, sårede og savnede. Mange omkom i nogle af verdenskrigens mest massive og ødelæggende artilleriangreb.

Kunstneren George Leroux malede billedet ”L’Enfer” (Helvede) i 1921, inspireret af egne krigsoplevelser. Under 1. verdenskrig kæmpede han selv i Nordfrankrig og Belgien. Med de splintrede træstumper, sprudlende flammer og kvælende røg repræsenterer maleriet et detaljeret billede af den industrialiserede krigs ødelæggelseskraft (Wikicommons).
Kunstneren George Leroux malede billedet ”L’Enfer” (Helvede) i 1921, inspireret af egne krigsoplevelser. Under 1. verdenskrig kæmpede han selv i Nordfrankrig og Belgien. Med de splintrede træstumper, sprudlende flammer og kvælende røg repræsenterer maleriet et detaljeret billede af den industrialiserede krigs ødelæggelseskraft (Wikicommons).

Kampene var intense, ikke mindst kampene om højdedragene ”Mort Homme” (Den døde mand) og Højde 304 på den franske fronts nordlige flanke, hvor mange dansk-sindede sønderjyder, der var blevet indkaldt til Regiment 84 ”Manstein” med base i Slesvig og Haderslev, måtte kæmpe med i den tyske kejsers uniform. Fra den 20. marts 1916 kæmpede bayriske styrker hårdt om højdedraget, men fra 11. maj 1916 blev Regiment 84 sendt ud i kampene. En af de dansksindede soldater var journalis-ten og redaktør den dansksprogede avis ’Dybbøl Posten’, Morten Kamphøvener, som var en af de heldige, der vendte hjem fra blodbadet. Han skrev i 1919 den velskrevne, medrivende og dramatiske bog ”Det slesvigske regiment”, fra hvilken en stor del af denne beretning, i udvalgte uddrag, stammer, om sine oplevelser.

Tyske tropper stormer højden kendt som ”Mort Homme” (Den døde mand) under slaget ved Verdun. Kampene fra marts til september kostede Regiment 84 ca. 1700 døde, sårede og savnede (Wikipedia).
Tyske tropper stormer højden kendt som ”Mort Homme” (Den døde mand) under slaget ved Verdun. Kampene fra marts til september kostede Regiment 84 ca. 1700 døde, sårede og savnede (Wikipedia).

”Kejserprinsen, føreren af den tyske 5. armé, sad henslængt i en stol i den franske by Stenay. Der skænkes i glassene, for kejserens 56-års fødselsdag fejres. Det fejres også, at kejseren nyligt har givet tilladelse til at angribe den stærke franske fæstning Verdun. ”Et mægtigt stød skal nu rettes mod Frankrigs hjerte.”

”Vi lader det bayerske infanteri ride den første storm af, og så for resten har jeg hele skuffen fuld af tilbud og bønskrifter fra korpsgeneraler og divisionsførere. Sidst har jeg modtaget tilbud fra den flyvende division, der føres af general von Wattenfels; han tilbyder med sin division, der væsentligt består af slesvigere, at erobre Højde 304.”

Således begynder i grove træk, og med Mortens ord i bogen ”Det slesvigske Regiment”, hans beretning om slesvigernes kamp ved Verdun. I augustdagene i 1914 havde over halvdelen af regimentet været danske, men i 1916 var der væsentlig færre tilbage, og disse fik ”fornøjelsen” af, at blive kastet ind i det blodige slag om Verdun.

Regiment 84 blev sat ind ved Høj 304 på frontens nordlige flanke i marts 1916, og fra september foran Fort Douaumont, på det centrale frontafsnit (Wikipedia).
Regiment 84 blev sat ind ved Høj 304 på frontens nordlige flanke i marts 1916, og fra september foran Fort Douaumont, på det centrale frontafsnit (Wikipedia).

Regimentet skulle afløse et bayersk regiment på højde 304. Den nærliggende høj, Mort Homme.. ”glimtede rødt under mineilden og granatnedslagene fra svære kalibre. Chapitreskoven fandtes ikke længere, sønderskudt og afpillet som den var, og omkring den fandtes kun ruiner af landsbyer”.. Men faktum var, at tyskerne kun havde erobret skrænten op til højde 304; på selve toppen sad de franske soldater stadig forskanset.

”Kompagniet, der skulle afløse bayerske soldater oppe på højen, bevægede sig frem. Folkene skrævede over de dødes fødder, der lå inde på den fodsti, de fulgte. Hvert øjeblik belyste skæret fra fronten de sorte, vandfyldte granathuller. Ved dette magiske, fosforagtige lysskær så det hele endnu mere uhyggeligt ud, det var, som om dette var indgangen til Dødens residens.”

”Da steg pludselig en fransk til vejrs og spredte sine smaragdgrønne stjerner ud over himlen. I samme øjeblik åbnede kanonportene sig på de franske batterier og sendte en regn af jern og bly ned over det fremrykkende kompagni. De forreste styrtede frem, de bagerste vaklede i deres beslutning. ”Los, los, geht doch zu!” lød det med klynkende angst fra de bagerste i rækken. At tøve her måtte være den visse død.”

Billede fra den heftigt omstridte Høj 304 på slagets nordlige flanke i en pause i kampene. Artilleriilden har gjort højen til et ørkenlandskab.
Billede fra den heftigt omstridte Høj 304 på slagets nordlige flanke i en pause i kampene. Artilleriilden har gjort højen til et ørkenlandskab.

”Det var, som skulle jorden revne og opsluge alt, som rejste der sig en ufremkommelig dæmning mod den fremrykkende skare. Hjernen holdt op med at virke, tanken, hørelsen, alt var borte. Det flimrede rødt for øjet, man så kun blod og død, hvorhen man vendte blikket. I sådanne øjeblikke er der kun tale om sjæle, stakkels forpinte sjæle, der råber og skriger til Skaberen om frelse.”

”Ved Termithøjen samledes kompagniet igen. Her fra strakte en gammel fransk stilling sig, og i den havde man en hel del dækning på vejen fremad. Nu gik det løs med travle skridt, ned af skrænten, der stadig holdtes under ild. Hvert øjeblik styrtede folkene over et lig eller plumpede i et mudderfuldt granathul. Fra de dels sammenskudte jordhuler i grøftens dækning kom en frygtelig stank, de var fulde af lig.”

Følg efter mig! Er i da alle sammen en flok feje hunde og krystere; det havde jeg ikke troet om fok fra et slesvigsk regiment. Det hjalp. En for en rejste folkene sig og fulgte efter den lille oversergent, der ufortrødent gik i spidsen. Selv løjtnanten krøb frem af sit skjul og sjokkede med. Over hals og hoved styrtede folkene fremad. Vejen gik stadig over henover stinkende, opløste lig. Hist og her lå også lig af folk, der måske var faldne for få timer siden.”

”I dødningekløften rasede spærreilden i fuld styrke, og minerne slyngedes ned mod kløftens bund, syngende deres bløde, hvislende dødssang. Så kom det dumpe smæld mod den bløde, opløste lerjord, to-tre sekunders pause, så et skarpt blink, og uhyret eksploderede, så jorden rystede. Åndeløst gik det ned gennem ildhavet, og den hjertesønderrivende larm. Uden tab gik det ikke, da de svirrende splinter lyste op i kompagniet. Hist og her faldt en ud af rækken, men ingen lagde mærke til hans dødsskrig, enhver havde nok med sig selv at gøre.”

”Andreas og Maleren var i spidsen med sammen med Jensen nået op til skrænten, intet anende, at de nu stod ved foden af den berømte Højde 304, der allerede havde fået sit navn skrevet i den nyfødte historie med så blodrøde tal, da de pludselig modtoges af en rasende ild fra de franske mitrailleuser, der fuldstændig berøvede dem sans og samling. Vi har franskmændene lige foran os, hviskede Andreas.”

Regiment 84 forblev i ilden indtil september 1916 og mistede i perioden 325 dræbte og 1346 mand meldtes sårede eller savnede. Opholdet på højdedraget foregik i en 5-dages turnus, hvor fem dage på højen afløstes i det umiddelbare bagland i landsbyen Malancourt nogle få kilometer væk. Løbende udbyggedes stillingerne, mens bombardementer regnede ned over højen, og en række mindre angrebsoperationer blev udført, som fx erobringer af observationsposter, for at presse fjenden. Kun et enkelt større, og mislykket, angreb blev sat ind 9. juni.

Billede fra Bundesarchiv via Wikipedia. Tyske soldater øver brug af flammekaster.
Billede fra Bundesarchiv via Wikipedia. Tyske soldater øver brug af flammekaster.

Som om situationen ikke var lig helvede nok, så var det også på regiment 84’s afsnit, at mobile flammekastere blev sat ind i større skala; en soldat havde en beholder med olie på ryggen, mens en anden styrede en slange, hvorfra der kunne affyres en 20 meter lang stråle af brændende olie. Det frygtelige våben var velegnet mod særligt bunkers, til dels mod skyttegrave, og virkede naturligvis skræmmende på de soldater, som var indenfor dens rækkevidde, men en afgørende virkning havde det ikke.

Fort Douaumont

12. september blev regimentet trukket ud af stillingerne på Høj 304 og indsat mellem det store fort Douaumont, som var blevet erobret i februar 1916, og det franske fort Souville. Tiden her var dog nogenlunde rolig, og flere blev indlagt for sygdom end for skud- og granatsår. En intens trommeild fra talrige franske kanoner d. 19. oktober, som i løbet af nogle dage pulveriserede regimentes stillinger, varslede dog et større angreb, og da gigantiske 400 mm kanoner blev sat ind mod fort Douaumont d. 23., hvor flere hundrede af regimentets soldater havde søgt tilflugt, måtte man definitivt rømme området.

En fransk 320 mm jernbanekanon. Gigantkanonernes tonstunge granater kunne gennemtrænge metertykt fæstningsbeton, og muliggjorde fx en hurtig tysk nedkæmpelse af de stærke belgiske fæstninger i 1914, og en generobring af Fort Douaumont ved Verdun i 1916 (Wikipedia).    
En fransk 320 mm jernbanekanon. Gigantkanonernes tonstunge granater kunne gennemtrænge metertykt fæstningsbeton, og muliggjorde fx en hurtig tysk nedkæmpelse af de stærke belgiske fæstninger i 1914, og en generobring af Fort Douaumont ved Verdun i 1916 (Wikipedia).

Regiment 84’s indsats ved Verdun var slut, men kampene fortsatte, og Højde 304 og ”Mort Homme” blev erobret af franskmændene i august 1917. Samme år som Regiment 84 forblødte ved Verdun kæmpede det andet danskerregiment i den tyske kejserlige hær – Regiment 86 ”Königin” med base i Flensborg – fra juli til oktober i et lignende helvede: Slaget ved Somme.