Gjuldberg 4. august 1864 – Hans Petersen

Gjuldbjerg den 4de August 1864

Min kjære og Elskelige Kone!

Jeg har igaar min Ven med Glæde modtagen din Skrivelse, hvoraf jeg seer at du dog kan være lidt oppe hver Dag, saa kommer du dig nok, min kjære Ven, men det skal jo have Tid og saa maa vi jo begge være glade og takke vor Herre naar du bare kan blive rask igjen. Men det er dog forunderlig med den kjære lille Dreng, at han ikke vil patte.

Vi har været reist herfra den sidste Dag som Vaabenhvilen var udløben ud til en forsulten Præstegaard i Gamborg, hvor vi ikke kunne faa det mindste at kjøbe daarlig nok en drik Vand, men samme Aften kom her Underretning om at Vaabenhvilen var forlænget i 49 Timer

Dagen efter modtog vi Efterretning om at der var afsluttet en Vaabenstilstand paa 12 uger, men kun paa de Betingelser at der i den Tid skulle blive Fred ud af det med det samme, men det vil jo blive paa harde Betingelser for Danmark. Alle 3 Hertugdømmerne, Vesterhavsøerne og Als vil falde fra Danmark, men Regeringen er jo nødt til at gaa ind derpa da slet ingen vil hjælpe Os!

Vi lagde der kun i to Dage saa kom tilbage her i vort gode Qvarteer igjen, men vi venter ikke at blive her, vi venter med hver Dag at vi skal ind i eller ved Odense og vi venter hver Dag paa at der skal komme Ordre til at Permittere Os. Kunne det bare ske inden ret mange Dage for jeg er saa leed og kjeed af at føre dette Liv, og Længes saa meget efter dig min kjære Kone, saa jeg ikke kan sige dig det

Jeg troer heller ikke min kjære Ven at det vil vare ret mange Dage, for Infanteriet har faaet Ordre til at gjøre Deres Tøi istand til at aflevere, saa jeg tænker, at det ikke skal vare saa mange Dage, inden jeg kommer hjem at hjælpe dig igjen min kjære. Komme for bestandig at være hjemme hos dig. Hvis der der ikke er noget videre Nyt og Alt staaer ved det Gamle saa kan du gjerne lade være at skrive et par Dage, for vis jeg imidlertid skulle komme; for saa faaer jeg alligevel ikke Brevet jeg skriver heller ikke saa meget idag for jeg venter snart at see og tale med dig min kjære Ven .

Hils dine Forældre og Brødre og hils din Søster og Alle Venner og Bekjendtene, sluttelig Hilses du kjærligst fra din kjære og tro hengivne Mand. Lev vel!

H Petersen

Alle Rekrutterne som skulle have været ind at lære; skal ikke ind, de der er reist er kaldt tilbage det maa jo da være Udsigter til Fred

Jeg skal hilse jer begge fra Møllersvenden.