Filmanmeldelse – 9. april

Underholdende filmisk fastfood

Med spænding blev premieren på filmen ’9. april’ imødeset herfra – ikke mindst i lyset af den megen virak om den floppede historiske serie, ’1864’. Og det starter da heldigvis rimeligt godt med en fin stemnings-beskrivelse af dagen og aftenen før den tyske invasion, hvor vi stifter bekendtskab med en række soldater i en deling cykel-soldater, under kommando af sekondløjtnant Sand.

Sand er den klassiske officer som holder på streng militær disciplin, og forlanger fx cykelslangerne i en øvelse udskiftet på under 1 ½ minut, hvor en flinkere officer tidligere blot krævede slangen skiftet på 2 minutter. Tonen mellem officerer og menige, og de menige i mellem, demonstreres også fint, særligt i forhold til den rapkæftede københavner og de mere sindige jyder, og mistroen mod den halvt-tyske mening Gram. Det er elementært underholdende og rammer en nerve. Det hele rammes flot ind af en stigende uro og utryghed på basis af løbende meldinger fra grænseposterne om den tyske krigsmaskines bevægelser syd for grænsen, som man om aftenen d. 8. april bogstaveligt talt kan høre rumle på den anden side af horisonten.

Desværre er det så det sidste vi rigtigt ser til soldatergruppens personer, for efterfølgende dominerer flot filmede kampscener, hvor kun Pilou Asbæk, hjulpet af sin centrale rolle, trænger igennem lærredet med sit skuespil. Kampscenerne er ikke så spektakulært flotte som i ’1864’, men giver alligevel ret effektiv underholdning. Også de brune danske uniformer og særprægede hjelme, Nimbus-motorcyklerne i ’panserafværge-delingen’ bevæbnet med maskinkanoner – og de danske civiles manglende erkendelse af, at man nu faktisk var i rigtig krig, og at de burde forføje sig i dækning, i stedet for at stå og glo på de danske tropper i kampstilling(!) – bidrager alt sammen til en herlig periode-stemning, som er underholdende i sig selv.

Men det er for så vidt filmens simple plot. Altså, at følge og beskrive en flok danske soldaters kamp om morgenen, 9. april 1940. Optakt, kamp. Brat ende. Her kunne man godt savne en form for perspektivering af det skete. Som i form af en bedre dækning af det politiske spil forud for invasionen, eller en dybere oplevelse af den lille gruppe soldaters indbyrdes forhold under kampene. Dialog og indbyrdes relationer kan sagtens udfolde sig under kamp; spørg bare manuskriptforfatterne til fx ’Band of Brothers’, for nu at trække den hest af stalden igen.

Kun svagt anes der et større perspektiv, som i den hårde tone overfor menig Gram, der, fordi han er halvt tysk, mistænkes for måske ikke at være helt så loyal over for Danmark og sine soldaterkammerater, som det forventes. I et enkelt billede allersidst i filmen, helt yderst i billedet, hænger da også et hagekors-flag ud af et vindue i Haderslev, vel tilhørende såkaldte ”hjemmetyskere”, dvs. tysksindede danske statsborgere. Også officerernes aften-passiar d. 8. april, om der mon foregik forhandlinger, siden tyskerne ikke allerede havde angrebet, kunne også have udgjort et spændende thriller-element, med et øje til senere spekulationer, om mon regeringen havde indgået en hemmelig underholdsaftale med tyskerne, siden overgivelsen kom så hurtigt. Uden at informere tropperne ved grænsen, som måske var ”blodoffer”, så politikerne kunne hævde over for omverden, at man skam havde forsvaret territoriet.

Nuvel, man behøver naturligvis ikke forholde sig til konspirations-teorier, og måske er det for meget at forlange stort perspektiv af en instruktør-debutant. Men det valgte snævre perspektiv, som ikke ser ud til at være baseret sig på en klar idé eller pointe med fortællingen, betyder desværre, at den ellers på andre punkter rimeligt underholdende film mangler dybde og tyngde, eller noget provokatorisk og tankevækkende, som helt sikkert ville have løftet niveauet.

Anmeldt af Jens Geisler

 

Filmen 9. april
Filmen 9. april